Letbane på Ring 3
Denne side er etableret med henblik på at følge etableringen og driften af letbanen på Ring 3. Siden vil løbende blive udvidet efterhånden som der kommer flere detaljer på bordet.
Også i Aarhus og Odense har man planer om letbaner. Disse projekter kan du finde links til i højre kolonne.
 | Letbanen kommer til at gå fra DTU ved Lyngby via Ring 3 over Buddinge, Herlev, Glostrup og Vallensbæk til Ishøj.
Det viste rutekort viser IKKE den nøjagtige/korrekte linjeføring. Når flere detaljer bliver offentliggjort, vil der komme et korrekt rutekort.
Letbanen forventes at åbne i 2020.
Transportminister Hans Christian Schmidt (V) indgik 29. juni 2011 en aftale med Region Hovedstaden og omegnskommunerne, om etablering af letbanen mellem Lyngby og Ishøj. Letbanen vil, i stor udstrækning, følge linje 300S/330E, og det forventes også at disse buslinjer vil blive nedlagt, når letbanen står færdig.
Pressemeddelelse fra Transportministeriet, 29. juni 2011:
Transportminister Hans Christian Schmidt har i dag indgået aftale med Region Hovedstaden og 11 kommuner om en letbane i Ring 3.
De 11 kommuner er: Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Vallensbæk Kommune. Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Ishøj Kommune.
De 13 parter har indgået en samarbejdsaftale, der beskriver rammerne for etablering af en letbane på strækningen Lundtofte-Ishøj. En strækning, der er 28 km lang, og som vil beløbe sig til 3,75 mia. kr. Det forventes at letbanen kan tages i brug i 2020.
Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler:
- Jeg synes, det lover utrolig godt for fremtiden, at så mange kommuner kan blive enige om så stort et infrastrukturprojekt til gavn for de mange borgere og arbejdende langs Ring 3. En letbane vil give området langs Ring 3 et løft og sikre et fornuftigt og fremtidssikret alternativ til bilen på en ellers yderst trafikeret strækning.
Gladsaxes borgmester og formand for Ringby-Letbanesamarbejdet Karin Søjberg Holst (A) udtaler:
- Jeg mener godt, vi kan tillade os at betragte dagen i dag som historisk. Jeg er overbevist om, at projektet i Ring 3 kommer til at danne skole for en videre udbygning af hovedstadens kollektive transportnet med flere letbaneetaper i årene fremover. Og jeg er sikker på, at fra det øjeblik letbanen sætter i gang på sin første tur, vil vi ikke længere kunne forstå, hvordan vi overhovedet har kunnet leve uden.
Vibeke Storm Rasmussen (A), formand for Region Hovedstaden udtaler:
- Det er en fantastisk beslutning for Region Hovedstaden, hvor vi før alle andre har ønsket os en letbane. Tusindvis af mennesker vil nu komme hurtigere og lettere på tværs af Hovedstaden og ind til byen på mange måder, fordi vi kombinerer letbanen med S-toget, busserne og Metroen. Det hele kommer til at gå op i en højere enhed.
Søren P. Rasmussen (V), borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, udtaler:
- Jeg forventer, at letbanen vil skabe vækst og udvikling som styrker hele regionen. Samarbejdet om letbanen baner vejen for at realisere det potentiale som er i hovedstadsområdet på tværs af kommunerne. Letbanen gør det let for borgerne og vil blive en fast del af dagligdagen, som betyder hurtigere og mere fleksibel transport. Som mange andre glæder jeg mig til den første tur.
Læs mere om projektet her
|
|





Letbanen på Ring 3 faldt endeligt på plads, da trafikminister Hans Christian Schmidt indgik en aftale med Region Hovedstaden og 11 omegnskommuner.
Letbanen bliver på 28 km, og forventes at stå færdig i 2020.
En letbane er en moderne udgave af de sporvogne, som indtil april 1972 kørte i gaderne i København. En moderne letbane blander sig dog ikke, så meget med bilerne, som sporvognene gjorde. Letbanen vil køre i sin egne bane, der på det meste af strækningen vil blive anlagt i midterrabatten på Ring 3.
I mange andre europæiske storbyer har man allerede letbaner, og mange steder udvider man letbanenettet.
letbaner.dk
myldretid.dk
Region Hovedstaden
Sporvejsforum
Sporvejshistorisk Selskab
Transportministeriet

Også i Aarhus har man planer om en letbane:

I Odense har man også planer om en letbane:

|